Frederik Løchte Nielsen
Det var nok ikke mange uden for tennissporten, der kendte til Frederik Løchte Nielsen, da han i 2012 fik tildelt et wild card til herredouble sammen med sin engelske makker Jonathan Marray.
Men det gik slag i slag for de to partnere, som lige pludselig befandt sig i finalen i den fineste tennisturnering i verden. Og minsandten om ikke Løchte Nielsen/Marray endte med at snuppe titlen i en vanvittig spændende finale over fem sæt med 4-6, 6-4, 7-6, 6-7, 6-3.
Pludselig var den danske tennisspiller på alles læber herhjemme, og han blev behørigt hyldet, da han landede på dansk jord igen.
Tennis i blodet
Det er dog ikke tilfældigt, at han lige skulle vinde denne turnering. Hans bedstefar Kurt Nielsen var nemlig i herresinglefinalen i både 1953 og 1955, hvor han tabte begge gange. Han har dog vundet en Grand Slam, da han i 1957 vandt mixeddoublefinalen i US Open med Althea Gibson.
Barnebarnet droppede efter Wimbledonsejren samarbejdet med Marray, og det har knebet med resultaterne siden. Han satsede på single, men uden den store succes.
Derimod vandt han endnu en ATP doublefinale 5. januar 2014 med svenske Johan Brunström som partner. Så hvem ved; måske er der flere Grand Slams i Frederik Løchte Nielsen.

Fakta
- Født: 27 august 1983
- Klub: Lyngby Tennisklub
- Spillehånd: Højre
- Professionel siden: 2001
- Aktiv: Ja
- ATP rangliste: 341